Notater
Match 151 til 200 fra 1,871
| # | Notater | Knyttet til |
|---|---|---|
| 151 | *ingen børn | Raffenberg, Margaretha (I2664)
|
| 152 | *Ingen børn i ægteskabet | Familie: Michael Kiær Raffenberg / Frederikke Sophie Hagerup (F1163)
|
| 153 | *Ingen børn i ægteskabet | Familie: Ove Raffenberg / Christine Goltsmann (F564)
|
| 154 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Birkmand, S.P.A. (I2772)
|
| 155 | *Jacob Ludwigssøn Herforth, f. 4. Juni 1716 i Haslev, 21. Jan. 1729 bevilget at maatte indtages i Sorø Skole, 1735 Student fra Sorø, studerede Teologi, men synes ikke at have taget Embedseksamen, søgte 1751 forgæves Slotsforvalter og Gartnertjenesten paa Jægersborg, senere Fuldmægtig i Kjøbenhavns Overformynderi, død 1. Dec. 1768 i Kjøbenhavns Frue Sogn. | Herforth, Jacob Ludvigsen (I4570)
|
| 156 | *Jacob Svendsen er kommet til København ca. 1825 og er blevt gift samme år med Kirsten Madsdatter. Han er ca. 30 år og hun et par år yngre. Han ernærer sig som arbejdsmand indtil han i 1843 er blevet syg og dør. Sønnen Carl Peter er netop sat i lære som skorstensfejer mens lillesøsteren Caroline stadig bor hjemme. Der er en del usikkerhed om hans liv og færden, så det, vi ved, er samlet fra forskellige kilder: Han er født ca. 1795 udfra oplysninger om hans alder i folketællingerne 1834 og 1840 samt Københavns Fattigvæsens Almisseprotokol, hvor han i 1843 indføres med alderen 48 sammen med sin kone Karen Madsdatter, 42 år, og datteren Caroline Jacobine Margrethe, 8 år. Hans diagnose nævnes som: "lider af indvortes Svaghed", og det anføres også, at han dør i oktober 1843. Der er sat plads af til selve dødsdatoen, men den mangler. Københavns Skifteret har 3-10-1843 en dødsanmeldelse på et gift hospitalslem ved navn Jacob Svendsen, som er "død i Gaar", dvs. 2. oktober, og i Almindelig Hospitals Kirkebog anføres Jacob Svendsen som død 2-10-1843 og begravet 12-10-1843. Her angives hans alder til 50 år ikke 48 år, men det er nok ham alligevel. Der er ikke mange af det navn i København. I fattigvæsenets protokol angives, at han er født i Torlose Brede og kom til København for 18 år siden. Jeg har ikke kunnet identificere dette sted. | Svendsen, Jacob (I1047)
|
| 157 | *Jan Boëtius var biolog og blev især kendt for sit arbejde som åleforsker sammen med sin kone Inge. Jan og Inge Boëtius fortsatte det banebrydende arbejde om ålens livsløb, som var påbegyndt af danskeren Johannes Schmidt, og de har publiceret en lang række afhandlinger om ål. Af særlig interesse er deres arbejde med kunstig modning af han- og hunål. I 1977 lykkedes det for første gang i verden at få en kunstigt modnet hunål til at gyde. Det skete i bassinerne i kælderen under Danmarks Akvarium. | Boëtius, Jan (I2346)
|
| 158 | *Jens Christian Juulsgaard Gammeltoft (19. december 1818 i København - 20. april 1873 i København) var en dansk skolemand og borgmester i København. Ungdom Gammeltoft var yngste søn af grosserer Ole Christian Gammeltoft og Vibeke Marie f. Lund. Han blev født i et velstående og borgerligt handelshjem. Hans far var søn af husmand Christen Jepsen og var opkaldt efter sin fødegård Gammeltoft i Nørlem Sogn ved Lemvig. Han var som ung flyttet til København, hvor han havde skabt en større grosserervirksomhed. Da Gammeltoft var to år gammel, døde hans far, og hans mor blev efterladt alene med tre små sønner. Gammeltoft fik på trods, ligesom sine to brødre, en god opdragelse. Han blev student fra Borgerdydskolen i 1836, hvorefter han begyndte sine almene studier på Københavns Universitet. Han deltog aktivt i tidens studenterliv og gjorde i sine studieår adskillige bekendtskaber. Dertil var han særdeles begavet og flittig. Han bestod sine eksamener med udmærkelse og fortsatte straks på det teologiske studium, hvorfra han opnåede teologisk attestats i 1841. Følgende år foretog Gammeltoft en studierejse til Berlin, hvor han mødte filosof Søren Kirkegaard og hørte forelæsninger på universitetet hos bl.a. teolog Friedrich Schleiermacher. Ved sin hjemkomst vandt han guldmedaljen for universitetets teologiske prisopgave Om udbyttet af det nye testamentes apokryfe bøger for studiet af kristendommens historie. Skolemand I 1844 blev Gammeltoft ansat som lærer ved Søetatens Drengeskole og udgav samme år et mindre skrift Om akademiske anliggender. Hans interesser var imidlertid fokuseret på hans lærervirksomhed. Han blev forfremmet som overlærer I 1847, men blev samme år ansat som inspektør ved Vestre Betalingsskole, som han styrede med gode lederevner. Han udviklede i disse år en politisk interesse for skolevæsenet og udfærdigede flere bidrag til tidsskriftet Skolens Reform. Politisk karriere I 1856 blev Gammeltoft valgt som borgerrepræsentant i København, hvor han viste sig som en dygtig forhandlingsmand. Udover skolevæsenet involverede han sig endvidere i de finansielle anliggender, hvor han benyttede sin viden om bogholderi fra sit barndomshjem. Han indtrådte i Københavns Magistrat som rådmand og blev i 1860 udnævnt som borgmester for Magistratens 2. afdeling. Gammeltoft ydede stor indflydelse i sin stilling og demonstrerede et stort organisatorisk talent. Først og fremmest bragte han orden i kommunens regnskabsvæsen, som hidtil var decentraliseret og dårligt organiseret. Han var dertil hovedmanden bag indførselen af den københavnske indkomstskat og styrkede og moderniserede hospitalvæsenet. I hans sidste år ledede han desuden salget af Bøndergodset under Bidstrup og sikrede derved kommunen en stor indtægt. Gammeltoft var agtet blandt sine underordnede embedsmænd. Han var kendt som en vidende og arbejdsom mand med et grundigt, undersøgende blik. Denne strenge arbejdsmoral hindrede imidlertid ikke, at han tillige var kendt som elskværdig og jovial blandt sine medarbejdere. Hans interesser strakte sig fra hans stillings egentlige arbejdsområder til at omfatte en stor kulturel interesse. Han var således formand for Teaterkommisionen og spillede en vigtig rolle i tilblivelsen af Det Kongelige Teaters nye bygning. Han blev udnævnt justitsråd i 1861 og etatsråd i 1866. Han var Ridder af Dannebrog fra 1862 og Dannebrogsmand fra 1871. Gammeltoft var svagelig de sidste år af sit liv, men fratrådte ikke sin stilling som borgmester. Han døde 20. april 1873 i sit hjem efter længere tids sygdom og begravedes under stor deltagelse fra Vor Frue Kirke. Familie Gammeltoft giftede sig i 1845 med Cathrine Margrethe Philippine f. Nimb, datter af kontorchef, etatsråd Jørgen Nimb. Parret fik tre sønner, deriblandt direktør for De Danske Sukkerfabrikker, konferensråd Carl Gammeltoft, samt en datter som giftede sig med forretningsfører L. N. Hvidt. Kilder: Illustreret Tidende, 4. maj 1873. | Gammeltoft, Jens Christian Juulsgaard (I1223)
|
| 159 | *Johan Svendsen er født i Skåne ca. 1773-75 og dukker op i Gentofte 1812, hvor han gifter sig med enken Ane Olsdatter fra Vangede med hvem han overtager to børn. Iflg. folketællingen 1834 ejer han nogle huse i Gentofte, som lejes ud. Der er fundet et auktiønsskøde på et af husene, som han i 1831 køber af Bernstorff gods. I øvrigt røgter han køer for præsten. Vi har ikke noget billede af ham, og han kunne ikke skrive sit eget navn. Ane dør i 1836, og skifteretten lader ham sidde i uskiftet bo med myndige og umyndige børn og stedbørn. Han kan ikke findes i folketællingen i 1840, men i 1845 finder vi ham igen som 72-årig daglejer registreret boende hos sin stedsøn Christen Jensen i Gentofte, og i 1850 er det vel ham, der er registreret som 77-årig tjenestekarl på Hesselgård i Gentofte. Efter hans død i 1852 i Gentofte udlægges det beskedne bo til sønnen Hans Svendsen til dækning af begravelsesudgifterne. | Svendsen, Johan (I1195)
|
| 160 | *Johann Herfurtt, antaget af Participanterne i Sølvbjærgværket paa Kongsberg som deres Foged i Sandsvær og Numedal og Skriver ved Sølvbjergværket, 9. Juli 1646 fik Hannibal Sehested Brev om strengelig at tilholde ham straks at indstille sig paa Akershus og svare og erklære sig over hvis Klager og Angivelser over ham, der er sket, 11. Juli s. A. fik Vincents Bille, Nils Lange, Hans Nilssøn og Nils Hanssøn Befaling at ind stævne ham for sig tillige med nogle Bønder i Numedals og Sandsvær Fogderi, der har klaget over ham, 16. Juli s. A. fik Hannibal Sehested Brev at forordne en anden til Skriver ved Sølvbjergværket i hans Sted, da han er afskaffet fra den ham anbetroedc Fogesbestalling formedelst adskillige hans utilbørlige Forhold imod vore Undersaatter, søgte 1649 forgæves Tolderbestillingen i Holmestrand, hvor hans Saugbrug findes, efter som han uskyldig fra hans forrige Tjeneste var bleven kasseret, formedelst falsk Angivelse, hvorfor han ved tvende Lagmænds Dom var frikendt, 13. Feb. 1652 fik Hr. Gregers Krabbe Brev om alvorligen at tilholde ham, at han til førstkommende Paaske i det seneste ryddeliggør den Vaaning paa Strømsøen, som han bebor, at Tolderen med Toldkisten sig der kan opholde og vores Told og Rettighed empfange og oppeberge, indtil den ny Toldbod bliver saa forferdiget, at han derudi kan bo, 24. April 1652 overdraget Forpagtningen af 3 af Kronens Sauge paa Moss, som hans afg. Søster tidligere havde haft i Forpagtning, var 1662 Borger paa Moss, død (inden 26. Feb.) 1675, muligvis paa Moss. | Herfurt, Johan (I4558)
|
| 161 | *Juliane Cathrine Hansen, d. 26. Marts 1798 paa den kgl. Fødselsstiftelse, adopteret (som et fader- og moderløst Barn) ved kgl. Bevilling af 5. Marts 1816, død 2. April 1876 i Kjøbenhavn; g. der 4. Okt. 1828 i Garnisons Sogn m. Handelsbogholder Niels Herforth (se nedenfor). | Herforth, Juliane Cathrine (I3592)
|
| 162 | *Julius Emil Viggo Herforth, f. 24. April 1836 i Kjøbenhavn, 1856—62 ansat i Kjøbenhavns private Laanebank, 8. April 1862 Grosserer, 27. Maj s. A. tillige Vekselerer, Chef i Firmaet Brødrene Herforth, 1878 Medlem af Vekselmæglernes og Vekselerernes Kursnoteringsudvalg, Revisor i Kjøbenhavns Sparekasse, Det Forenede Dampskibs Selskab og Burmeister & Wain, død 11. Juni 1914 i Kjøbenhavn; ved Fundats af 15. Okt. 1915 oprettedes i Henhold til Kodicil af 4. Sept. 1913 til hans Testamente af 19. Marts 1913 det Herforth’ske Familielegat dels til Understøttelse for værdige og trængende ægte Descendenter af den i 1841 afdøde Isenkræmmer Ludvig Nicolai Herforth, dels til Opdragelse og Uddannelse af saadanne Børn, der er Descendenter af samme; g. 26. Nov. 1870 i Citadels Kirken i Kjøbenhavn m. Elna Katharina Fiedler, f. 16. Juni 1851 i Kjøbenhavn, død der 28. Feb. 1913, Datter af Købmand William Timotheus F. og Anna Katharine Marie Scherfig | Herforth, Julius Emil Viggo (I4585)
|
| 163 | *Jvf. Candidato & Examinati juris: f. 3., Daab konfirm. 12. Apr. 1768 i Øster Broby, d. 2. Nov. 1827 i London paa Rejse fra Vestindien til Danmark (if. Forseglingsforretningen), S. af Forvalter paa Gisselfeld Christian G. og Johanne Cathrine Holm. Gift 30. Jan. 1797 i Kbh. (Nic.) Enke e. Skibsfører Munck (Kbg. har fejlagtigt Holm, men hendes Børn af Ægteskabet hed if. Skifteprotokollen Munck) Caroline Louise Fich, f. i Apr. 1763 (Ms.), d. 22. Sep. 1826 i Kbh. (Frue). — 1785 Student, Vordingborg, Ass. i det kgl. østersøiske og guineiske Kompagni og kom 1788 til Guineakysten, hvor han 1791 blev Overass.; vendte hjem 1792 og rejste atter ud for at bistaa ved Etablissementernes Aflevering til Kongen. Gik derfra til Vestindien som Cargadeur og vendte derfra hjem for at tage Eks., 22. Okt. 1796 cand. jur. (1. 1.), 31. Marts 1797 Prokurator ved alle Retter paa de danskvestindiske Øer, 19. Dec. 1806 Byfoged og Byskriver i Frederikssted, 31. Okt. 1815 virkelig Justitsraad, 3. Apr. 1818 Byfoged, Byskriver og Auktionsdirektør paa Sct. Thomas. | Giellerup, Niels (I3189)
|
| 164 | *Jægermester, til Viumgaard i Ringkjøbing Amt, senere til Beringgaard i Hvidovre Sogn og til sidst Toldkontrollør paa Sct. Croix | Koefoed, Niels Tang Sofus (I4709)
|
| 165 | *Kaldet William. Exam.jur 1870, sekondløjtnant, assistent ved Statsbanerne 1875, fuldmægtig ved Københavns Brandforsikring 1897. | Nielsen, Niels Christian William (I2139)
|
| 166 | *Kaptajn i Borgervæbningen | Schierbeck, Peter Christen (I4455)
|
| 167 | *Kom i 1802 i handelslære hos farbroderen Peder Tang. 1811 borgerskab som købmand i Ringkøbing og drev sin forretning i et hos købmand Vestergaard lejet hus; men 10 år senere testamenterede farbroderen ham sin købmandsgård på Adelgade at tiltræde efter dennes død. Gavebrevet blev godkendt af gamle Peder Tangs arvinger, og 1826 tilskødede de den unge Peder Tang købmandsgården i Adelgade på hjørnet af Vester Strand Meldgade nr. 5 med dertil hørende bygninger have og toft for 1.000 rdl. slesvig-holstensk courant, som var det, som gamle Peder Tang selv havde givet for gården i 1765. I danske penge blev det i 1826 til 1.600 rdl. sølv. | Tang, Peder Lauridsen (I5670)
|
| 168 | *Kommandør af Dannebrog, D.M., p.p. | Raffenberg, Michael Kiær (I4377)
|
| 169 | *Kommandør af Dannebrug, D.M. pp. | Raffenberg, Mads Emilius (I4378)
|
| 170 | *Kontorchef i Økonomiministeriet | Ussing, Niels (I3784)
|
| 171 | *Ledende bibliotekar v. Den sociale Højskoles bibliotek, som hun opbyggede fra grunden, da hun blev ansat 1963. Medlem af menighedsrådet ved Lundehus Kirke i 1977-96. | Larsen, Dorte Merete (I231)
|
| 172 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Rasmussen, J.R. (I3730)
|
| 173 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nielsen, L.B. (I4343)
|
| 174 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Barfod, E.T. (I147)
|
| 175 | *Lisbeth Sophie fik 11. Juni 1647 overdraget Forpagtningen af 3 Sauge paa Moss, død før 24. April 1652, da Broderen fik overdraget samme Forpagtning: g. m. Tolder paa Moss (fra 1641) Anders Jenssøn, død før 25. April 1646, da hans Enke gør Regnskab. | Herfurt, Lisbeth Sophie (I4559)
|
| 176 | *Lodwig Nicolai Herforth, f. 17. Juni 1687 i Kjøbenhavn (Frue Sogn), 1704 Student derfra, antog Kondition hos Biskoppen i Christiansand, Mag. Jens Bircherod, Hører ved Skolen sst., 1709 cand. theol., da han i denne Anledning udeblev over den fastsatte Tid fra Skolen, fandt han ved sin Tilbagekomst sin Plads besat med en anden, søgte 1710 forgæves Rektoratet sst. og 1711 om at maatte gøre sin Dimisprædiken for Professor Trellund i Christiania eller for Stiftsprovsten, da han kan blive antaget til Felt præst ved Brigader Sesterfledt’s Regiment, men det vilde falde ham alt for kostbart for den Sags Skyld at rejse til Kjøbenhavn, Prædikekondition hos Sognepræsten i Ferslev i Ringsted Herred, 1713 personel Kapellan hos sin senere Svigerfader, Sognepræst Faber i Haslev og Braaby, 21. Nov. 1714 adjungerende og sukcederende Sognepræst der, fik 3. Juni 1719 Embedet forbedret i Anledning af, at han tillige maatte betjene det paa Bregentved indkvarterede Kavalleri, 13. Nov. 1736 Provst i Ringsted Herred, død 22. Sept. 1749 efter fuldendt Visitats i Høms Kirke, da han ved Hjemkomsten til Vetterslev Præstegaard blev angrebet af et Stikflod; har udgivet Prædiken over 1 Thess. 2, 3, 4, holden ved Lande-Modet i Roeskilde den 15. October 1738; g. 31. Juli 1715 i Haslev m. Mette Apelone Faber, d. der 22. Nov. 1686, død 1758 i Braaby, begr. 17. Okt. i Haslev Kirkes Sakristi, Datter af Sognepræst til Haslev og Braaby Jacob Hanssøn Faber og Christine Eskildsdatter Bartholin. | Herforth, Ludvig Nicolai (I4550)
|
| 177 | *Ludvig Bramsen blev student fra det von Westenske Institut 1865, cand.phil. 1866, vandt Københavns Universitets guldmedalje 1889, blev ansat i Nye danske Brandforsikringsselskab 1865, blev grosserer 1875 og direktør for Nye danske Brandforsikringsselskab 1886. Han var redaktør af "Fra Forsikringsverdenen" 1886. Han var en af Stifterne af Forsikringsforeningen i Kjøbenhavn, i hvis forhandlinger han har taget livlig del. Ludvig Bramsen var folketingsmand for Aalborg 1892-98, Indenrigsminister i Ministeriet Hørring 1899-1900 og i Ministeriet Sehested 1900-1901. Derefter var han Landstingsmand i 2. Landstingskreds fra 1906 og medlem af Toldrådet fra 1910. Ludvig Bramsen var formand i bestyrelsen for Det dansk-russiske Dampskibsselskab og Danske Lloyd samt medlem af bestyrelsen for aktieselskaberne C. Olesen, Goldschmidt & Nordholm og for Islands Fosseselskab, administrator for Borgervennen af 1788, formand for Forsikrings-Foreningen i København, for Handels- og Kontoristforeningen, for Dansk Forening for Arbejderbeskyttelse fra 1906 og for Numismatisk Forening. Han var medlem af Privatbankens bankråd fra 1910, medlem af Centralkomitéen, af bestyrelsen for den Letterstedtske Forening, af forretningsudvalget for Den danske Handelsstands Fællesrepræsentation og af bestyrelsen for Frederiksberg Arbejderhjem. Han blev gehejmeetatsråd 1901 og Kommandør af 2. af Dannebrogordenen 1900 og blev senere Dannebrogsmand og Kommandør af 1. grad. Desuden bar han Æreslegionen med mere. | Bramsen, Ludvig Ernst (I3070)
|
| 178 | *Ludvig Hanssøn Herfurt, 1639 Student fra Kjøbenhavn, 17. Maj 1642 Bakkalaur, 8. Sept. 1644 immatrikuleret i Leiden, 24. Dec. 1650 ordineret til Sognepræst til Følleslev og Særslev. „Som han i den kiøbenhavnske Beleiring havde megen Uleilighed af de fiendtlige Partier, der streifede igiennem hans Kirke-Byer, saa skiød han uformærket nogle af dem ihiel og lod de døde Kroppe nedsiunke i en Park ved Siden af Præstegaarden. Fra hans geistlige Embede blev han afsat formedelst en Dispute med Consumplions Forpagteren i Callundborg. Sagen reiste sig af en Bagatelle, 3 å 4 Mark, hvilke Hr. Herfurt skulle have betalt Consumptions-Forpagteren, men som han ei havde forsynet sig med Qvittering, blev paastaaet nye Betaling, dette vilde han ei, hvorfor Sagen gik saa vidt, at den kom til Høieste-Ret. Der tabte Herfurt og blev formedelst sin Hidsighed og Forløbelse ved Sagens Drift dømt fra sit Embede. Han selv mødte for Høieste-Ret tillige med sin Contra-Part, anhørte med Skræk sin Dom, og udbrød endelig i disse haarde Ord: Nu Herren, som veed Alting, og kiender min retfærdige Sag, som seer den store Uret, mig vederfares, han vise dog sin Retfærdighed, førend vi slippe hiem, han tegne mig, om jeg har Uret, men er jeg uskyldig, saa lade han Ulykken træffe min Contra- Part. Som nu Consumptions-Forpagteren faldt ved Nedgangen fra Høieste-Ret paa Trappen, og sønderbrød sit Been, giorde denne Omstændighed megen Opsigt, og blev strax bekiendt for Kongen, som Lod Herfurt forkynde sin Naade. Kaldet var strax bleven loyet bort til en anden, hvilket Løfte ikke kunde igienkaldes: men han blev forsikkret om hastig Forflyttelse til et andet Sted. Denne Kongelige Naade forsmaaede han og vilde ei tage imod andet Kald end det, han var skildt ved. Herpaa reiste han til Følleslev igien, og i Stilheed hensleed sin øvrige Tid udi et Gade-Huus, hvor han døde efter 16 Aars Forløb.“ Er muligt den Ludvig Herfort, der 1680 møder paa Byskriverens Vegne ved et Skifte i Aalborg, død ca. 1686 i Følleslev, udgav 1675 Solamen Viduarum. Det er: Alle bedrøvede Enkers og Viduers Hierte-Trøst sammenskreven Anne Cathrine Winstrup, Doct. Joh. Wandals, til Trøst. | Herfurt, Ludvig Hansen (I4556)
|
| 179 | *Ludvig Johansen Herfordt, d. 19. Marts 1706 i Slagelse St. Michels Kirke, havde i 10 Aar tjent som Dreng og Svend i Kellinghusen’s Urtebod i Kjøbenhavn for at lære Købmandsskab og havde 1728 selv oprettet en Krambod i Kjøbenhavn, som Købmandslavet vilde formene ham, da han kun var 22 l/2 Aar gammel, hvorfor han forgæves søgte Tilladelse i Kancelliet, 10. Maj 1731 Købmand i Slagelse, ca. 1738 Kæmner, hans Gaard paa Torvet med al hans øvrige Formue blev 1740 fortæret af Ilden, begr. 23. Maj 1740 i Slagelse St. Peders Sogn; g. 20. Marts 1733 i Slagelse St. Peders Kirke m. Enken Kirstine Sørensdatter. | Herfordt, Ludvig Johansen (I4591)
|
| 180 | *Ludvig Nicolai Herforth, f. 9. Marts 1760 i Kjøbenhavns Frue Sogn, 1773 i Lære hos Isenkræmmer Frederik Hansen Lund, senere hos Isenkræmmer Andreas Lassen, 19. April 1780 Svend, var 1787 vedblivende i Tjeneste hos Isenkræmmer Lassen, 5. Sept. 1791 Isenkræmmer i Kjøbenhavn, død der 31. Dec. 1841; g. 11. Maj 1792 i Kjøbenhavn (Stuebryllup, Frue Kb.) m. Christence (Stendse) Bredah1, f. 12. Juli 1769 i Kjøbenhavns Frue Sogn, død 5. Marts 1825 i Kjøbenhavn, Datter af Kaptajn i Borgervæbningen, Tobaksfabrikør Hans Bredahl, der 13. Sept. 1811 faar Bevilling, at Arven efter ham maa indsættes i Overformynderiet til Rentenydelse for Datteren og dennes Mand for Livstid, medens Kapitalen efter disses Død skal tilfalde deres Børn, og 1. Hustru Elsebeth Nielsen (Søster til forannævnte kgl. Agent H. J. Meyer). | Herforth, Ludvig Nicolai (I3587)
|
| 181 | *Ludvig Nicolai Thorkild Herforth, f.12. Nov. 1832 i Kjøbenhavn, 1851 Student fra Borgerdydskolen C., 15. Jan. 1861 cand. jur., 1866—89 Revisor i Kjøbenhavns private Laanebank, f 22. Okt. 1890 i Kjøbenhavn. | Herforth, Ludvig Nicolai Thorkild (I4583)
|
| 182 | *Læge 1929, uddannet på forskellige hospitaler og på et tidspunkt skibslæge i ØK. Nedsatte sig som praktiserende læge i Bellinge på Falster og havde tillige været skolelæge ved det Classenske Fideicommis rekonvalescenthjem i Karleby. Han var aktiv i Lægekredsforeningen på Lolland Falster og var forfatter til "Lolland-Falsters Lægeforeningen gennem 100 år". | Tang-Petersen, Christen Noe (I316)
|
| 183 | *Læge ved det adelige stift Vallø, R. af D. Udgiver af "Stamtavle over Efterkommere af Peder Pedersen Malling og Charlotte Hylleborg Storm" Kbh 1884 samt dupl. "Slægten Giersing. Stamtavle". | Giersing, Ove Malling (I866)
|
| 184 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Elleby, G.P. (I1322)
|
| 185 | *Lærte Landvæsen hos H. Brandt paa S. Elkjær, forvalter paa Ausumgaard, Gyldenholm og flere steder, forpagter paa Gjettrup i Ulsted Sogn, 1891-1900 Ansat paa Mælkeriet 'Pasteur' et halvt år 1900, siden i Newcastle 1900-1903. Drev fra 1903 handel med hø og halm i København. | Ammitzbøll, Elis (I95)
|
| 186 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Johansen, A.M. (I1298)
|
| 187 | *Magnus Kruse Barfoed blev student fra Århus i 1820. Den 18/7 1825 blev han cand.theol., men fik ikke noget embede før han den 9/3 1827 på eget an- og tilsvar blev personlig kapellan i Magleby og Holtug på Stevns. Den 5/11 1828 blev han ansat hos faderen i Fakse, efter at han i 1828 blev gift med en datter af sin fars søster, Sophie Priergaard. Endelig den 4/6 1831 fik han imidlertid sit eget kald som sognepræst til Ryde og Handbjerg i det nordlige Jylland. Her var han, indtil han den 21/4 1848 blev sognepræst til Arninge, hvor han døde 1858. Hans kone overlevede ham til 1899. De adopterede ét barn (XV,26) | Barfoed, Magnus Kruse (I2604)
|
| 188 | *Marie Nielsen er født i Kongens Lyngby i 1817 som datter af Niels Aagesen og Helene Dorthea Bentsdatter (Montel), som kort før var blevet gift og de følgende år får mange børn. Som 23 årig er hun husholderske for sin morbroder Anders Montel i Lyngby, som er blikkenslagermester og føder da på fødselsstiftelsen i København sit (andet?) barn, Caroline Marie, som hun får udleveret, hvorefter hun returnerer til morbroderen i Lyngby. Barnet sættes i pleje hos urmageren Peder Gudmand i Lyngby, hvor det vokser op med andre plejebørn. Caroline og hendes plejesøster i Lyngby bliver siden gift med to brødre, der begge er guldsmedesvende. Derpå tager Marie tjeneste i København, senest hos Øltapper Nielsen i Købmagergade 4? indtil 1. Juni 1842, hvorefter hun flytter til Farvergade 126, hvor hendes kæreste (som vi ikke kender) bor. Herfra kommer hun i begyndelsen af februar 1843 til fødselsstiftelsen for at føde sit (tredje?) barn, pigen Anne Dorthea. Barnet udleveres til en smedefamilie i Nyrup i Stenmagle sogn i Sorø amt, da Marie dør 14 dage efter fødslen på Almindeligt Hospital og ingen vil tage sig af barnet. | Nielsen, Marie (I3282)
|
| 189 | *Marike; g. 1° 25. Nov. 1649 i Slagelse St. Mikkels Kirke m. Raadmand i Slagelse Anders Knudssøn, g. 2° 26. Feb. 1654 i Slagelse St. Mikkels Kirke m. Peder Jørgenssen Koefoed, f. i Slagelse St. Mikkels Sogn, 3° 29. Juni 1658 i Slagelse St. Mikkels Kirke m. Generalløjtnant-Gevaldiger under Svenskens Armé Hans Baltzar Watze. | Herfurt, Marike (I4562)
|
| 190 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Jensen, P.L. (I3066)
|
| 191 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Jensen, L.D. (I2426)
|
| 192 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Steen, G.M.S. (I1013)
|
| 193 | *Matthis Herforth, f. 26. Maj 1761 i Kjøbenhavns Frue Sogn, Bogholder ved St. Croix Sukkerraffinaderi, 5. Nov. 1811 ved Auktion (31. Dec. 1811 Skøde, tinglæst 8. Jan. 1812) Ejer af Heslegaard i Gjentofte, død 24. Feb. 1817 i Kjøbenhavn; g. der 7. Marts 1788 i Helligaands Sogn m. Augusta Cathrina Anchersen, f. 25. Marts 1758 i Kjøbenhavns Frue Sogn, død 12. Dec. 1828 i Kjøbenhavns Garnisons Sogn, begr. paa Nikolai Assistents Kirkegaard, Datter af Brygger Hans Christian A. og Anna Margaretha Brock. | Herforth, Mathias (I3589)
|
| 194 | *Medindehaver af Firmaet Ludvig Herforth & Co. (ophævet 1866), 24. Nov. 1868 Varemægler | Herforth, Ludvig Nicolaj (I1224)
|
| 195 | *Navneforandring fra Gunnar Horn til Gunnar Gammeltoft 28.4.1917 i forbindelse med at han blev adopteret af Poul Gammeltoft. Student 1930 Ordrup Gymnasium, cand. jur. 1936, sagførerfuldmægtig i København s.å. Bestalling som sagfører 31. aug. 1939. Landsretssagfører i København. Bosiddende i Tårbæk. Efter moderen, Lillys, død i 1975 arvede han bl.a. den del af sommerhusgrunden i Klint, hvor "Atomhuset" lå. | Gammeltoft, Gunnar (I3053)
|
| 196 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Hansen, B.W. (I154)
|
| 197 | *Nekrolog i Berlingske Tidende 23-09-2015: Han blev tømrer og bygningskonduktør, før han gik på Kunstakademiets Arkitektskole. Efter sin afgang i 1964 var han ansat hos bl.a. Arne Jacobsen og Henning Larsen. I 1980'erne etablerede han egen tegnestue på Søholm. Mange af hans tegninger er præmieret, og han har bl.a. modtaget Margot og Thovald Dreyers Hæderspris. I 1984 blev han kgl. bygningsinspektør og 1987 hof- og inventarieinspektør. Senere har han beskæftiget sig med ældre bygninger, og han har udvist pietet over for kulturarven samtidig med, at de ældre bygninger er blevet gjort anvendelige til nutidige formål. Han er ikke mindst kendt for Universitetsbiblioteket i Fiolstræde i København og det nærliggende Metropolitananneks. Desuden har han udført en række opgaver for Københavns Universitet, Sorgenfri Slot og landstedet Søholm, der ligger ved Emdrup Sø. Af nybygninger er han ikke mindst kendt for tilbygningen til Nivaagaards Malerisamling og den japanske ambassades repræsentationslokaler i Hellerup. Han har også slået streger for en række ombygninger og byfornyelsesprojekter blandt andet for Nationalmuseet. Davis Bretton-Meyer var en af initiativtagerne til den danske Pro Venizia komite, hvor han lagde et betydeligt arbejde i etableringen af et dansk refugium for kunstnere, forfattere, arkitekter og andre i en del af klosteret på begravelsesøen, S. Michele, i Venedig. | Bretton-Meyer, Jens Lucas David (I224)
|
| 198 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Moes, N. (I4289)
|
| 199 | *Niels Hansen Herforth, f. 2. Juni 1796 i Kjøbenhavns Frue Sogn, var 1825 Handelsfuldmægtig, senere Bogholder hos Hans Puggaard, 1854—57 Revisor i Kjøbenhavns private Laanebank, afslog 1857 ved Privatbankens Oprettelse at over tage Stillingen som en af de 3 Direktører eller som Enedirektør, død 14. Okt. 1875 i Kjøbenhavn; g. der 4. Okt. 1828 (Garnisons Kb.) med forannævnte Juliane Cathrine Hansen, adopteret Herforth, d. 26. Marts 1798 paa den kgl. Fødselsstiftelse, død 2. April 1876 i Kjøbenhavn, Adoptivdatter af Bogholder Matthis H. og Augusta Cathrine Anchersen. N. H. Herforth og Hustru fik 18. April 1835 Bevilling for den længstlevende til at sidde i uskiftet Bo og siden skifte med Samfrænder, de oprettede ved Testamente af 4. Okt. 1878 „Niels Hansen Herforth’s og Hustru Juliane Cathrine Herforth’s Confirmations-Udstyrs Legat“ med 5000 Kr., „Niels Hansen Herforth’s og Hustru Juliane Cathrine Herforth’s Præmielegat for ældre fattige Tjenestepiger“ med 5000 Kr. og „Niels Hansen Herforth’s og Hustru Juliane Cathrine Herforth’s Understøttelses legat for trængende kirtelsyge Børn“ (Refsnæs) med c. 25,000 Kr. | Herforth, Niels Hansen (I3591)
|
| 200 | *Nævnt i Lægdsrullen Svendborg br. 8, Litr. K 1813 som nr. 301, født i Hillerslev og som søn af Niels Christensen smst. Af senere lægdruller fremgår, at han har været dreng (1832) senere svend (1836) på væverfabrikken på Brobygaard i Sønder Broby, og at han 1842 er flyttet il Odense, hvor han jvf. FT 1845 er vævermester på fattighuset i Vindegade. Født 10. september 1812 som søn af gårdmand Niels Kristensen og Birthe Pedersdatter i Hillerslev. Konfirmeret 1827 som gårdmand i Hillerslev Niels Christensens søn Lars, 14½ år gl. Ved ægteskabet nævnt som født i Hillerslev sogn 10.9.1812. (Odense Skt. Knud) | Nielsen, Lars (I1203)
|