Poul Steen - Slægtsnotater
Du er ikke logget ind Login
 

Notater


Tr:  

Match 101 til 150 fra 1,837

      «Forrige 1 2 3 4 5 6 7 ... 37» Nste»

 #   Notater   Knyttet til 
101 *Elev i Schneekloths skole på Frederiksberg, uddannet i faderens forretning, aftjent værnepligt ved infanteriets 1. batallion. Kunsthandler i København, overtog 1917 faderens kunsthandel, rammefabrik og forgylderetablissement på Vesterbrograde 58 i København. Ejer af Kleis' Kunsthandel på Vesterbrogade 58 fra 1918-72.
Drev i ca. 20 år (1933-53) ved siden af kunsthandelen en frugtplantage samt biavl på "Sjælsøvang" ved Sjælsmark. Har udgivet "Valdemar Kleis og den gamle Kunsthandel på Vesterbro", København 1945, og "Om Bier og Biavl og Honning", København 1951, Ugift.
 
Kleis, Georg Tollof Olaf (I2934)
 
102 Mindst n nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Pugin, J.A. (I3799)
 
103 *Etatsraad, Grosserer, partner i Handelshuset A. C. Gamél, Medlem af Bestyrelsen for Geografisk Selskab, Æresmedlem af den broderlige Arbejdsklasses Hjælpeforening og af Samfundet af Mænd, benaadede med Redningsmedaljen etc., Cand. med. R af D pp. Gamél, Arnold Louis Henri (I1215)
 
104 *Exam.jur. 1854, redaktør af Aalborgposten 1861-65. Fuldmægtig hos justitsråd Svanenskjold i Nykøbing Sjælland 1855. Skriver i Indenrigsministeriets sekretariat 1861. Redaktør og stifter af Aalborg Posten 1861-65. Amanuensis hos biskoppen i Aalborg og stiftskasserer 1865-92, Hospitalsforstander ved Helligåndshospitalet i Aalborg 1875-92. Udgiver af Søren Kierkegårds papirer. Barfod, Hans Peter (I72)
 
105 *Familien fortæller: Jens Jeppesen skal være født i Lemvig, hvor faderen var skibstømrer. Han blev sendt til Holmen i København til en fætter af faderen, Glarmester Holm, for at blive skibstømrer. Jeppesen, Jens (I4135)
 
106 Mindst n nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Nielsen, F.B. (I4342)
 
107 Mindst n nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Barfod, A.T. (I131)
 
108 *Frits Carl er uddannet smed og maskinarbejder hos smedefirmaet Edv. Falch og Søn, Næstved. Efter læretiden ansat ved De Forenede Papirfabrikker i Næstved i 5 år, kom derefter tilbage til firmaet efter opfordring af smedemester O. Falch. Moes, Frits Karl (I4331)
 
109 *Fuldmægtig i Central Office of Information 1979-1997, hvor han var regnskabsansvarlig for bl.a. filmproduktion, siden febr. 2000 ved
Londons brandvæsens bygningskontor 
Johansen, Peter Steen (I1294)
 
110 *Fødenavnet er Hansen, men han og hans bror Thorvald tog navneforandring til Birkmand Birkmand, Laurits Valdemar (I2786)
 
111 *født Dittmann, adopteret Berg-Munch Berg-Munch (f. Dittmann), Marc (I3844)
 
112 *Født i Skørpinge, men familien flyttede snart til Sigersted, hvor faderen etablerede sig som smed. Hans Peter tog som ca. 20-årig til København, hvor han kom i handelslære. Ved sit giftermål 1883 var han forvalter og i slutningen af århundredet etablerede han sig som selvstændig grosserer og brændselshandler.
Der går i familien den historie, at han skulle være "grevesøn", men alt tyder på, at han blot var søn af den lokale gårdejer, og at smedesvenden Peder Hansen accepterede faderskabet og giftede sig med moderen. Efter sigende skulle moderen have opfordret ham til at tage efternavnet Steen (hvad han jo gjorde) efter sin "udlagte" farfar Hans Steensen, som i daglig omgang blot blev kaldt Hans Steen. Det skulle være sønnens anderkendelse af faderskabet 
Pedersen, Hans Peder (I1191)
 
113 *Født på faderens gods, Astrup, i Grinderslev sogn. 1784 exam.jur. Militær karriere: 1782 sekondløjtnant, 1802 major, 1804 kommandør, 1810 afsked.
Administrativ karriere: 1787 konsumptionsinspektør i Kolding, 1791 også toldinspektør smst., 1806 toldforvalter i Langenfelde ved Altona.
1817 Generalkrigskommisær. 
Malling, Peder (I2026)
 
114 *Født som yngste barn i en meget fattig familie i Nårup Skov i Verninge på Fyn. Konfirmeret 1846, i 1852 kasseret som soldat, ernærede sig som tømrer og snedker, først på landet siden i Odense. Købte i 1880 det husmandssted i Faurskov (matr. 3f af Faurskov by, Kerte sogn, Baag herred), som der er billeder fra, og som han blev boende på til sin død, selvom han i 1906 overdrog det til sin søn, Carl Hansen. Hansen, Rasmus Christian (I2791)
 
115 *Georg Laurits Barfoed kom i 1820 i bogtrykkerlære i Randers og blev i 1826 bogtrykkersvend, hvorefter han fik arbejde i København. Han blev i 1828 ansat på Amager Birks kontor og i maj 1830 exam.jur., hvorpå han den 30/10 1830 blev fuldmægtig på borgmester- og herredskontoret i Nakskov. Den 25/9 1848 blev han prøveprokurator og den 7/11 1850 prokurator ved underretterne i Lolland-Falster stift med bopæl i Nakskov. Han ophørte med at praktisere i 1886 og flyttede til København, hvor han døde. De havde to børn (XV,32-33). Barfoed, Georg Laurits (I2605)
 
116 *Gerda Henriette Moes, født 10. oktober 1901 i Rønnebæk ved Næstved, viet i Gråsten slotskirke til guldsmed Hans Chr. Gotthard (Hans far var stations- forstander i Gråsten fra 1921 til 1937). Hans Chr. Er født i Hovedgård, Ørs- lev sogn, Skanderborg amt, den 8. december 1897. Gerda Henriette var an- sat som bibliotekar i Næstved i tiden fra 1⁄4 1920 til 1/10 1971, hvor hun af- gik med pension. Moes, Gerda Henriette (I4267)
 
117 *Giersing, Johannes Hjalmar, f. 18. Novb. 1872, Odense, Overretssag­fører, (s.a. Skolebestyrer, cand. theol. Frode Fredegode Giersing, Anna Cathrine Duseberg), v. 18. Maj 1905, Kbhv., t. Ellen Charlotte Neergaard, f. 2. Marts 1871, Gjerløv. Vandt i 1903 1. Pr. og Kong Oscars Ærespræmie i Skaktur­neringen i Christiania. Giersing, Johannes Hjalmar (I3617)
 
118 *Gift med Johan Christoffer Gundel. Vi ved kun at han er død ung ca. 1895.
Der blev født en datter, der fik navnet Erna Gundel, født den 7. april 1893. Hun blev gift med sned- ker Thøger Neble, født 23. april 1892, død 18. marts 1938. De fik en søn, Karl Johan Neble, født 21. marts 1926, død 3. februar 1955. Han var gift med Ella Andersen. De fik en søn, som er født 25. februar 1952, døbt Jørgen Neble. 
Moes, Henriette (I4263)
 
119 *Gik i Aalborg Katedralskole, indtil han ved faderens død blev flyttet til C. Jacobsens Realskole. Preliminæreksamen 1896. I lære som tømrer hos tømrermester Touborg i Vinding ved Vejle 1896-1900. Teknisk Skole i København sideløbende med arbejde 1900-06. Arbejde i Newcastle 3 mdr 1901. Soldat 14 mdr 1901-02. På valsen som svend i Tyskland og Schweiz 1904 sammen med sin ven Einar Kornerup, der var murersvend (de blev siden gift med to søstre - Anna og Johanne Raffenberg). Bygningskonduktør hos tømrermester Kornerup i Roskilde 1906-07, fra 1907 konduktør og senere medejer af tømrer- og snedkerfirmaet Julius Nielsen & Søn i København indtil 1951. Vurderingsmand for Undervisningsministeriet, for Brandforsikringen og for Bikuben indtil 1960-erne. Æresmedlem af Københavns Tømrerlaug. Barfod, Poul David Tang (I79)
 
120 *Grosserer i København (fa. ArSiMa), ejer af Nørre Vosborg. dansk speditør, fabrikant af sikkerhedsudstyr, eventyrer og forfatter.
Uddannet i starten af 1930'erne i C.F. Petersen & Søn i Køge med trælast, korn og foderstoffer. Kom derefter i Den Kongelige Livgarde. Tre års sprogstudier vekslende med spedition i virksomheder i Berlin og Hamborg, Cambridge, London og Liverpool.
Ved udbruddet af anden verdenskrig var Henrik Haubroe ansat i rederiet A.P. Møller i København. Blev udsendt via den transsibiriske jernbane over Dairen til Shanghai og Manila. Løjtnant i China Commado Group i Singapore, Burma, Kina og Indien. I de sidste år af anden verdenskrig ansat i det dansk ejede firma Larsen & Toubro Ltd. i Bombay og Madras ind til hjemsendelse til julen 1945. Stifter i 1946 firmaet ArSiMa – Arbejds Sikkerheds Materiel – i København.
Fra 1972 var Henrik Haubroe Industrirådets repræsentant i det senere EUs komite for standardisering af personligt sikkerhedsudstyr. Efterfølgende Bygningsfredningsforeningen, BYFOs repræsentant i The Union of European Historic Houses Associations, rapporteur til EU-Kommissionen. Medstifter af Dansk Køre Selskab, Den kongelige Stalds Venner, medlem af DGH – Danske Godser og Herregårde, Eventyrernes Klub i København. Debuterede som forfatter med bogen, "Mit eventyr som deltids herremand på Nørre Wosborg", Dyrehavens Forlag, 2007. 
Haubroe, Henrik (I626)
 
121 *Han havde 14 børn med 3 hustruer og har givet navn til Barfodslægtens Fakselinie.
Som mange ved, havde præster dengang en mere fremtrædende status i lokalsamfundet. De var typisk den eneste med en højere uddannelse og var i alle tilfælde den lokale repræsentant for regeringen. En væsentlig del af præsternes aflønning var overskuddet fra præstegårdens drift, for præstegården var normalt en halvstor landbrugsejendom.
Hans Peter tilhørte inden for kristendommen den rationalistiske retning, som var fremherskende i slutningen af 1700-tallet og begyndelsen af 1800 tallet. Forkyndelsesmæssigt lagde de rationalistiske præster vægt på det, man kunne forstå med sin forstand, og brugte i øvrigt ofte meget energi på at uddanne bønderne i deres sogn til at drive et bedre landbrug. De var praktiske mænd.
Udover at være rationalist, havde Hans Peter også nemt ved at skrive både vers og prosa, hvilket glimtvis har vist sig hos mange af hans efterkommere.
Hans far var præst i Tirstrup, senere Lyngby og Albøge. Begge dele på Djursland.
Hans Peter selv bliver født i Tirstrup og går i skole hos lærer Wisti Smollerup i Rosmos, som sætter de små drenge til at skrive hele regnebogen af. Så kan de lære det. Hans Peters omhyggelige afskrift findes på Danmarks Pædagogiske Bibliotek. En anden af mine tip-tip oldefædre, der senere blev landmåler, gik på samme skole, skrev den samme regnebog af og blev i øvrigt gift med skoleholderens datter.
Som 13-årig sendes Hans Peter til Viborg latinskole, men to år efter dør faderen så han bliver hjulpet af forskellige borgere i Viborg og tjener også selv penge ved undervisning. Han bliver student fra Viborg 1789, cand. theol. 1792, og samme år kateket ved Nikolaj kirke i København. Fra 1796 bliver han sognepræst i Branderup i Sønderjylland.

I Branderup oprettede han et almuebibliotek, en forløber for vore dages folkebiblioteker. I 1808 blev han sognepræst i Lyngby og Albøge på Djursland, hvor han 1813 fik oprettet et kongeligt skolelærerseminarium, hvis forstander og førstelærer han var. Fra 1821 fik han titel af amtsprovst og fra 1822 blev han sognepræst i Fakse, hvor hans blev til sin død i 1841. Samme år blev han udnævnt til ridder af Dannebrog, og i 1828 blev han provst i Fakse, Stevns og Bjæverskov herreder.
 
Barfoed, Hans Peter (I864)
 
122 *Han lærte forstvæsen og var i mange år forstassistent i Ganneskov ved Karise. Han blev gift med Emilie, som er født på Lolland i året 1838. Hun døde i 1940, så hun oplevede jo at blive 100 år. Moes, Carl Petersen (I4147)
 
123 *Hans Christian Hansen, af Svend Birkmand kaldet "Farbror Christian" var den ældste af fem brødre. Stadig iflg. Svend Birkmands fotoalbum, var han gift med tante Paula og havde døtrene "Kusine Dagmar (død), Kusine Olga og Kusine Dora (død)". Ifølge lægdsrullen var han en lille mand: 57 1/4 tomme høj, eller ca. 145 cm, lægdrullen fortæller også om en spinkel og svagelig person, der ikke er egnet til militærtjeneste. Han blev derfor slettet af lægdsrullen 1886 og nævnes samtidig som snedker.
Han er formodentlig som så mange andre håndværkere taget på valsen i Tyskland. I hvert tilfælde møder han nok sin hustru Paula eller Pauline Emilie Augusta Therese i Tyskland. Deres datter Olga er født i Altona og Paula selv er født i Swinemünde. På deres ældre dage bor ægteparret på Vestergårdsvej i Brønshøj sogn (Kbh. NV) (jvf. folketællingerne 1925 og 1930) sammen med et barnebarn, Martha, der er født 1921, og i 1925 også med datteren Olga, som er korrespondent og som bliver gift 1926. Iflg. ovennævnte fotoalbum skulle Christian være død 1932, men det er endnu ikke verificeret. Ægteparret findes ikke i Kraks vejviser, formodentlig fordi de ikke har telefon. 
Hansen, Hans Christian (I3030)
 
124 *Hans Henric Herforth, f. 9. Okt. 1724 i Has­lev, 28. Nov. 1742 (fra Paaske s. A.) Dreng hos Hør­kræmmer Nicolai Wesling i Kjøbenhavn, 21. Aug. 1750 (fra Paaske 1749) Hørkræmmersvend, 19. April 1754 eksamineret, 22. s. M. Hørkræmmer i Kjøbenhavn, 31. Maj s. A. indtraadt i Hørkræmmerlavet, 16. Dec. 1760 udstedt Proklama i hans Fallitbo, var 1762 Kontrollør ved det kgl. Tobaks Hovedmagasin i Kjøbenhavn, kal­des 1769 Pakhusskriver paa Christianshavn, død der 7. Sept. 1778 (Vor Frelsers Sogn); g. 16. Maj 1757 i Kjøbenhavn (Stuebryllup, Frue Kb.) m. Maria Anna (Mariane) Jensen, d. 24. Marts 1739 i Vestenskov, var ved sit Bryllup i Huset hos Assessor Ramus i Dyrkøb, fik som Enke af Magistraten tildelt det Rehling'ske og Qvistgaard’ske Legat, død 8. Maj 1799 i Kjø­benhavns Nikolaj Sogn, Datter af Sognepræst til Vesten­skov og Kappel Mathias Jensen og Barbara Edinger. Herforth, Hans Henrich (I3588)
 
125 *Hans Herfurt er indvandret og har sit Navn fra en tysk By Herford i Westphalen 3 1/2 Mil sydvest for Minden eller muligvis fra Erfurt.
I „Den gamle Stodbog 1601—25“ findes Stamfaderens Under­skrift første Gang 1606; medens han skriver sig Hans Herffurtt, benævnes han i Overskriften Hanns von Herffurtt, og at han derved betegnes som en Mand fra Herfort, ses tydeligt af det om hans Forgænger Aaret forud anførte, thi medens denne under­ skriver sig Hans Scalder, kaldes han i Overskriften Hanns von Brunsuig.
Slægtens Vaaben er her gengivet efter Fogden Johann Herfurtt’s Segl fra 1644. Gengivelsen varierer lidt fra det af Præsten Ludvig Herfurtt 1661 under Suverænitetsakten benyttede, idet sidstnævnte i Skjoldet viser en Stængel, paa hver Side besat med 2 Blomster.
Hans Herffurtt, født ca. 1575 i Herford eller Erfurt, 1605 kgl. Berider paa Frederiksborg, boede 1613 i Slagelse, da . han 16. Sept. faar Brev paa en Gaard, han har tilforhandlet sig af Simon Lang Kok, 1. Dec. 1627 (Bestalling 6. Maj 1628) Stodmester (Be­ stallingen lyder paa, at han skal omdrage paa alle vore og Kronens Huse og Gaarde i Sjælland, hvor Stod holdes, og dermed have Op­syn), nævnes 1629 og 45 som Stodmester paa Antvorskov, 28. Aug. 1631 Skøde af Kongen paa et Stykke Jord ved Frederiksborg, død 1646. 
Herfurt, Hans (I4557)
 
126 *Hans Ludvigssøn Herforth, f. 1658 i Følleslev, 18. Dec. 1689 Prokurator i Kjøbenhavn, begr. der 19. April 1709 (Frue Kb.); g. 31. Okt. 1683 i Kjøbenhavns Frue Kirke m. Kirsten Nielsdatter. Herforth, Hans Ludvigsen (I4554)
 
127 Mindst n nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Jensen, P.D. (I2424)
 
128 *Har bl.a. bygget kasernen på Batteriet Sixtus på Holmen, villaer på Richelieus Allé, børnehjemmet Skovly i Gammel Holte, Hvilehjemmet Salem, Skovtofte i Kgs. Lyngby, Ombygninger af etatsråd H. N. Andersens ejendomme Holtegaard i Gammel Holte og villaen Vennerslund, Standvejen 144 i Charlottenlund, Holmegården på Lyngbyvej, Skt. Lukas Stiftelsen m.m.

 
Birkmand, Laurits Valdemar (I2786)
 
129 *Havde 1889-1919 børnehjem på Nørre Vosborg. Flyttede 1919 til København. Ugift. Tang, Molly Elise (I53)
 
130 Mindst n nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Poulenard, J.C. (I4096)
 
131 *Hjemmesygeplejeske i Herfølge. Steen, Gudrun (I1044)
 
132 *Hjemmeundervist hos sin mor, eksamen fra Natalie Zahles privatlærerindekursus 1898. Underviste i hjemmet i Sorø 1898-1904. Eksamen i gymnastik og svømning i København 1904. Lærerinde i Frøken Mørcks Skole i Hillerød 1905-06, i Nykøbing F. 1906-07 og i Schweiz og Brasilien (Rio de Janeiro) og 1907-09. Forlovet marts 1910. Raffenberg, Anna Elisabeth (I117)
 
133 *Husbestyrerinde hos biskop N.F.S.Grundtvig 1860 til 1872, hvorefter hun fra 1872 til 1876 havde et pensionat på Frederiksberg. Derefter boede hun fra 1876 til 1892 hos broderen Hans Peter i Ålborg indtil dennes død, hvorefter hun fik ophold i "Trøstens Bolig" i Ålborg indtil 1909, da hun flyttede til sin broderdatter Johanne Ammitzbøl i København, hvor hun døde 1909. Barfoed, Anna Marie Adelaide (I911)
 
134 *I 1818 blev Hans Christian Theodor Barfoed student fra Århus, og allerede fire år senere i 1822 cand.theol. og huslærer. Han var så heldig, at han allerede den 29/9 1824 blev ordineret som kateket i Korsør og det gav baggrund for, at han kunne blive gift med Anna Emilie f. George. Han blev senere den 15/6 1832 sognepræst til Borum og Lyngby og den 31/10 1834 til Klovborg, Tyrsting og Græstrup med præstegård i Skade, hvor de var i en lang række år. Den 13/4 1851 blev han sognepræst til Kippinge og Brarup, hvor han forblev til sin afsked den 16/12 1865. De fik 9 børn (XV,17-25) Barfoed, Hans Christian Theodorus (I2603)
 
135 *I handelslære i Kalundborg og blev kommis her i 1859. I 1868 aftjente han sin værnepligt og året efter blev han kommis i Roskilde. Allerede i 1870 fik han sin egen forretning som manufakturhandler i Helsinge. Fra 1885 til 1889 var han passiv deltager i en forretning i København, og den 1. maj 1893 belv han ansat i Københavns Magistrats 3. afdeling. De havde fem børn (XVI,52-56). Barfod, Laurits Christian Clausen (I913)
 
136 *I manufakturlære i København, arbejdede som udlært i Berlin hos M. Borchart Nachfolger (ejet af Benario). Efter endt soldatertjeneste overtog han 1908 det danske agentur for dette firma og begyndte parallelt egen forretning som manufaktur-grosserer i København. Overtog i 30-erne modeforretningen "Fransk Modemagasin" i Gyldenløvesgade, med hvilken han dog gik konkurs (i 1936?) Fortsatte dog grosserer-forretningen på provisionsbasis som ansat direktør i Knud Steen A/S indtil 1969. Sommerhus og båd i det gamle Jyllinge. Steen, Knud Aage Petersen (I137)
 
137 *Iflg. Carl Christensen: Frederiksværk, en dansk Fabriksbys Historie, 1926:
*side 70 ff.: I året 1800 kom en skotlænder, John Wilson, der havde opsat en
*tærskemaskine på Dronninggaard, til værket for at anlægge en fabrik for
*Agerdyrkningsmaskiner.........
*..... John Wilson forfærdiger Tærske- og andre til Ager- og Landbrug og
*Husholdning nyttige Maskiner. Fra Tid til Tid kommer de i Gang, ligesom deres
*Nytte bliver bekendt, og de Bestillinger, man har paa hans Arbejde, vidner at
*de får Bifald. Ved Opstilling af Tærskemaskine på Louiselund, Sydslesvig,
*(Carl af Hessen) Medalje. Landets Børn oplærer han i sin Kunst og i sit
*Arbejde og kun een af hans Medarbejdere, hans Landsmand, Thomas Watson, en
*ligeledes duelig Mand, er Fremmed.

1.5.1806: 100 Rdl i løn fra Grevskabet Langelands kasse til Maskinmester
Watson
30.6.1806: 4 Alen Fodtømmer, 5-7" leveret til forbrug i Watsons værksted.
20.5.1811: 450 Rdl. som 1½ års løn til Maskinbygger Watson
1811: Snedkersvend Søren Jensen lønnes flere gange med 32 Rdl for 8
ugers arbejde hos Maskinbygger Watson. (måske identisk med den
Søren Jensen Quist, som er forlover ved brylluppet.
7.6.1811: Fæster den gård i Strandby, som Rasmus Dinesen nu bebor, når den
ham oplades (dvs. når Rasmus Dinesen en dag måtte opgive den)
Nota: Uden indfæstningsafgift.
20.12.1811: Ægter T.W. Anne Kirstine Rasmusdatter, Husholderske på
Christianssæde, udflyttergård fra Emmerbølle i Bøstrup Sogn.
22.3.1813: Ved sønnen Roberts fødsel bor han og hans kone stadig på
Christianssæde.
14.11.1813: ½ års løn: 281 Rbdl Seddelværdi (150 Rbdl. Sølvværdi)
28.2.1815: Synsforretning i forbindelse med T.W.'s overtagelse af den
fæstede gård i Strandby.
1815: ditto (ilfg. fæstebrevet skal han fremover bibeholde sin
Maskinmesterløn så længe han holder overopsyn med værkstedet.
25.4.1817: Ved sønnen Thomas' dåb, bor de i Strandby.
maj 1821: 1 års løn 300 Rbdl. Sølv - Notat: bortfalder fremover (i
forbindelse med Administrationskommissionens arbejde).
FT 1834: Gårdmand i Strandby, 62 år, g.m. Anne Kirstine Rasmusdatter, 57
år. + 4 sønner + 2 tjenestefolk + 1 plejebarn.
18.10.1835: Skifte efter Anne Kirstine Rasmusdatter.
FT 1840: Fæster i Strandby, 69 år, + 2 sønner + 3 tjenestefolk.
1.8.1840: Død i Strandby 69 år gl. 
Watson, Thomas (I1104)
 
138 *Indtrådt i hæren 1803, artillerikadet 1804,stykjunker 1807, sekondløjtnant 1809, kar.premierløjtnant 1812, premierløjtnant 1816, kar.kaptajn 1824, sekondkaptajn 1828, kaptajn 1832, chef for 6. batteri med garnison i København 1828-35. R. af D. Malling, Peder Pedersen (I870)
 
139 Mindst n nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Sørensen, I.S. (I1246)
 
140 *Ingen børn Familie F1605
 
141 Mindst n nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Familie F1606
 
142 *Ingen Børn Familie F995
 
143 *Ingen børn Raffenberg, Herman (I2662)
 
144 *ingen børn Raffenberg, Margaretha (I2664)
 
145 *Ingen børn i ægteskabet Familie F1163
 
146 *Ingen børn i ægteskabet Familie F564
 
147 Mindst n nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Birkmand, S.P.A. (I2772)
 
148 *Jacob Ludwigssøn Herforth, f. 4. Juni 1716 i Haslev, 21. Jan. 1729 bevilget at maatte indtages i Sorø Skole, 1735 Student fra Sorø, studerede Teologi, men synes ikke at have taget Embedseksamen, søgte 1751 forgæves Slotsforvalter og Gartnertjenesten paa Jægersborg, senere Fuldmægtig i Kjøbenhavns Overfor­mynderi, død 1. Dec. 1768 i Kjøbenhavns Frue Sogn. Herforth, Jacob Ludvigsen (I4570)
 
149 *Jan Boëtius var biolog og blev især kendt for sit arbejde som åleforsker sammen med sin kone Inge. Jan og Inge Boëtius fortsatte det banebrydende arbejde om ålens livsløb, som var påbegyndt af danskeren Johannes Schmidt, og de har publiceret en lang række afhandlinger om ål.
Af særlig interesse er deres arbejde med kunstig modning af han- og hunål. I 1977 lykkedes det for første gang i verden at få en kunstigt modnet hunål til at gyde. Det skete i bassinerne i kælderen under Danmarks Akvarium. 
Boëtius, Jan (I2346)
 
150 *Jens Christian Juulsgaard Gammeltoft (19. december 1818 i København - 20. april 1873 i København) var en dansk skolemand og borgmester i København.

Ungdom
Gammeltoft var yngste søn af grosserer Ole Christian Gammeltoft og Vibeke Marie f. Lund. Han blev født i et velstående og borgerligt handelshjem. Hans far var søn af husmand Christen Jepsen og var opkaldt efter sin fødegård Gammeltoft i Nørlem Sogn ved Lemvig. Han var som ung flyttet til København, hvor han havde skabt en større grosserervirksomhed.

Da Gammeltoft var to år gammel, døde hans far, og hans mor blev efterladt alene med tre små sønner. Gammeltoft fik på trods, ligesom sine to brødre, en god opdragelse. Han blev student fra Borgerdydskolen i 1836, hvorefter han begyndte sine almene studier på Københavns Universitet. Han deltog aktivt i tidens studenterliv og gjorde i sine studieår adskillige bekendtskaber. Dertil var han særdeles begavet og flittig. Han bestod sine eksamener med udmærkelse og fortsatte straks på det teologiske studium, hvorfra han opnåede teologisk attestats i 1841. Følgende år foretog Gammeltoft en studierejse til Berlin, hvor han mødte filosof Søren Kirkegaard og hørte forelæsninger på universitetet hos bl.a. teolog Friedrich Schleiermacher. Ved sin hjemkomst vandt han guldmedaljen for universitetets teologiske prisopgave Om udbyttet af det nye testamentes apokryfe bøger for studiet af kristendommens historie.

Skolemand
I 1844 blev Gammeltoft ansat som lærer ved Søetatens Drengeskole og udgav samme år et mindre skrift Om akademiske anliggender. Hans interesser var imidlertid fokuseret på hans lærervirksomhed. Han blev forfremmet som overlærer I 1847, men blev samme år ansat som inspektør ved Vestre Betalingsskole, som han styrede med gode lederevner. Han udviklede i disse år en politisk interesse for skolevæsenet og udfærdigede flere bidrag til tidsskriftet Skolens Reform.

Politisk karriere
I 1856 blev Gammeltoft valgt som borgerrepræsentant i København, hvor han viste sig som en dygtig forhandlingsmand. Udover skolevæsenet involverede han sig endvidere i de finansielle anliggender, hvor han benyttede sin viden om bogholderi fra sit barndomshjem. Han indtrådte i Københavns Magistrat som rådmand og blev i 1860 udnævnt som borgmester for Magistratens 2. afdeling. Gammeltoft ydede stor indflydelse i sin stilling og demonstrerede et stort organisatorisk talent. Først og fremmest bragte han orden i kommunens regnskabsvæsen, som hidtil var decentraliseret og dårligt organiseret. Han var dertil hovedmanden bag indførselen af den københavnske indkomstskat og styrkede og moderniserede hospitalvæsenet. I hans sidste år ledede han desuden salget af Bøndergodset under Bidstrup og sikrede derved kommunen en stor indtægt.

Gammeltoft var agtet blandt sine underordnede embedsmænd. Han var kendt som en vidende og arbejdsom mand med et grundigt, undersøgende blik. Denne strenge arbejdsmoral hindrede imidlertid ikke, at han tillige var kendt som elskværdig og jovial blandt sine medarbejdere. Hans interesser strakte sig fra hans stillings egentlige arbejdsområder til at omfatte en stor kulturel interesse. Han var således formand for Teaterkommisionen og spillede en vigtig rolle i tilblivelsen af Det Kongelige Teaters nye bygning. Han blev udnævnt justitsråd i 1861 og etatsråd i 1866. Han var Ridder af Dannebrog fra 1862 og Dannebrogsmand fra 1871.

Gammeltoft var svagelig de sidste år af sit liv, men fratrådte ikke sin stilling som borgmester. Han døde 20. april 1873 i sit hjem efter længere tids sygdom og begravedes under stor deltagelse fra Vor Frue Kirke.

Familie
Gammeltoft giftede sig i 1845 med Cathrine Margrethe Philippine f. Nimb, datter af kontorchef, etatsråd Jørgen Nimb. Parret fik tre sønner, deriblandt direktør for De Danske Sukkerfabrikker, konferensråd Carl Gammeltoft, samt en datter som giftede sig med forretningsfører L. N. Hvidt.

Kilder:
Illustreret Tidende, 4. maj 1873. 
Gammeltoft, Jens Christian Juulsgaard (I1223)
 

      «Forrige 1 2 3 4 5 6 7 ... 37» Nste»