Maren Brysting Herfordt

Notater:

*Ludvig Johansen Herfordt, d. 19. Marts 1706 i Sla­gelse St. Michels Kirke, havde i 10 Aar tjent som Dreng og Svend
i Kellinghusen’s Urtebod i Kjøbenhavn for at lære Købmandsskab og havde 1728 selv oprettet en Krambod i Kjøbenhavn, som Købmandslavet vilde formene ham, da han kun var 22 l/2 Aar gammel, hvorfor han forgæves søgte Tilladelse i Kancelliet, 10. Maj 1731 Købmand i Slagelse, ca. 1738 Kæmner, hans Gaard paa Torvet med al hans øvrige Formue blev 1740 fortæret af Ilden, begr. 23. Maj 1740 i Slagelse St. Peders Sogn; g. 20. Marts 1733 i Slagelse St. Pe­ders Kirke m. Enken Kirstine Sørensdatter.

Ludvig blev gift med K. Sørensdatter den 20 mar. 1733 i Slagelse, Skt. Peders. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Handskemager i Slagelse

Johan blev gift med Bodil Herfurt i før 1696. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

*Ludvig Hanssøn Herfurt, 1639 Student fra Kjøbenhavn, 17. Maj 1642 Bakkalaur, 8. Sept. 1644 immatrikuleret i Leiden, 24. Dec. 1650 ordineret til Sognepræst til Følleslev og Særslev. „Som han i den kiøbenhavnske Beleiring havde megen Uleilighed af de fiendtlige Partier, der streifede igiennem hans Kirke-Byer, saa skiød han uformærket nogle af dem ihiel og lod de døde Kroppe nedsiunke i en Park ved Siden af Præstegaarden. Fra hans geistlige Embede blev han afsat formedelst en Dispute med Consumplions Forpagteren i Callundborg. Sagen reiste sig af en Bagatelle, 3 å 4 Mark, hvilke Hr. Herfurt skulle have betalt Consumptions-Forpagteren, men som han ei havde for­synet sig med Qvittering, blev paastaaet nye Betaling, dette vilde han ei, hvorfor Sagen gik saa vidt, at den kom til Høieste-Ret. Der tabte Herfurt og blev formedelst sin Hidsighed og Forløbelse ved Sagens Drift dømt fra sit Embede. Han selv mødte for Høieste-Ret tillige med sin Contra-Part, anhørte med Skræk sin Dom, og udbrød endelig i disse haarde Ord: Nu Herren, som veed Alting, og kiender min retfærdige Sag, som seer den store Uret, mig vederfares, han vise dog sin Retfær­dighed, førend vi slippe hiem, han tegne mig, om jeg har Uret, men er jeg uskyldig, saa lade han Ulykken træffe min Contra- Part. Som nu Consumptions-Forpagteren faldt ved Nedgangen fra Høieste-Ret paa Trappen, og sønderbrød sit Been, giorde denne Omstændighed megen Opsigt, og blev strax bekiendt for Kongen, som Lod Herfurt forkynde sin Naade. Kaldet var strax bleven loyet bort til en anden, hvilket Løfte ikke kunde igienkaldes: men han blev forsikkret om hastig Forflyttelse til et andet Sted. Denne Kongelige Naade forsmaaede han og vilde ei tage imod andet Kald end det, han var skildt ved. Herpaa reiste han til Følleslev igien, og i Stilheed hensleed sin øvrige Tid udi et Gade-Huus, hvor han døde efter 16 Aars Forløb.“ Er muligt den Ludvig Herfort, der 1680 møder paa Byskrive­rens Vegne ved et Skifte i Aalborg, død ca. 1686 i Følleslev, ud­gav 1675 Solamen Viduarum. Det er: Alle bedrøvede Enkers og Viduers Hierte-Trøst sammenskreven Anne Cathrine Winstrup, Doct. Joh. Wandals, til Trøst.