Generation: 1
Generation: 2
3. | Elsebeth Malm blev født den 12 jun. 1919 i København; blev døbt den 4 okt. 1919 i København, Frihavns kirke (datter af Sverre Malm og Karen Margrethe Gammeltoft); døde den 9 mar. 2013 i Humlebæk; blev begravet den 16 mar. 2013 i Tibirke kirke. Andre begivenheder:
- Beskæftigelse: cand.med 1945, skolelæge
Notater:
cand.med 1945, skolelæge og plejehjemslæge til 1983
|
Generation: 3
4. | Aage Immanuel Tang Barfod blev født den 2 feb. 1878 i Helligåndsklosteret i Aalborg; blev døbt den 17 mar. 1878 i Budolfi kirke, Ålborg (søn af Hans Peter Barfod og Marie Cathrine Tang); døde den 6 maj 1956 i Hellerup. Andre begivenheder:
- Beskæftigelse: departementschef, cand.jur.
Notater:
*Student fra Ålborg katedralskole 1896, cand.jur. 1902, sagførerfuldmægtig i Kbh. samme år. Assistent i kultusministeriet 1906, konst. fuldmægtig 1914 og fuldmægtig i det nyoprettede undervisningsministerium 1916. Konst. kontorchef i 2. dep. 1921, kontorchef 1923, flyttede 1925 over til 1. dep. og blev 1933 departementschef i 1. departement der behandlede sager vedr. folkeskolen, eksamensskolerne, seminarierne og ungdomsskolerne. Han blev i sin lange embedsperiode et symbol på kontinuiteten i skolens udvikling og har sat sit præg på mange skolelove.
Han blev sekretær i den store skolekommission 1919–23 og formand for de kommissioner, der gik forud for seminarielovene 1930 og 1954, for tilsynslovene 1933 og 1949 samt formand for kommissionen vedr. det sønderjyske skolevæsen 1945. I sit embede stod han vagt om lærernes metodefrihed og hævdede friheden i det pædagogiske liv. Ministeriets opgave var at afstikke rammerne. Denne opfattelse har han givet udtryk for i Håndbog i Lovgivningen om den danske Folkeskole 1950. Hans syn på ministeriets opgaver træder i øvrigt frem i bekendtgørelser og cirkulærer, i Håndbogen fra 1930, 1938 og 1950 samt i de årlige Meddelelser vedr. Folkeskolen og Seminarierne, som han udgav fra 1933. Efter 1937-loven gik han ind for en centralisering af skolevæsenet, der krævede nedlæggelse af mange små landsbyskoler, som det var sket i Sverige. Undervisningsminister Jørgen Jørgensen ønskede dog ikke at gå så konsekvent til værks. Samarbejdet med Jørgen Jørgensen var i øvrigt præget af gensidig respekt. Inden for læreruddannelsen søgte han i over 20 år forgæves at hæve kravene til optagelsesprøven radikalt. Derimod vandt hans tanker om en frigørelse af eksamensformen indpas i 1954-loven, efter at forsøgsundervisning på seminarierne, som han havde fremskyndet 1948, havde vist nye veje. Han var i sin planlægning ikke bange for at bryde med traditionen og mødte 1930 stor modstand mod sine forslag om at nedlægge en del små seminarier. I departementchefstyrets dage 1943–45 hvilede skolen trygt hos ham. De vanskelige år har han beskrevet i Nordisk administrativt Tidsskrift, 1945. En særlig personlig interesse nærede han for faget sløjd, som han dyrkede i sin fritid.
Han var den ideale embedsmand, i mange år ofte iført jaket, altid saglig og nøgtern i forhandlinger. Hans fremtræden var lidt kølig, og selv om han privat var kendt for sit milde væsen kunne han i en forhandlingssituation slå over i bidende ironi. Ingen var dog i tvivl om den varme interesse og den oprigtige respekt, som han nærede for de institutioner, han var sat til at forvalte. Han havde sikker sans for særtilfælde i forvaltningen, men fandt sjældent anledning til at afvige fra gældende bestemmelser. Det princip han lagde til grund for sit arbejde kan sammenfattes i ordene retsindighed, ligelighed og konsekvens. Med sit skarpe intellekt, sin vældige viden om alle skolelovgivningens enkeltdele og sit klarsyn over udviklingslinjer vandt han den største respekt i alle skolekredse.
Storkors af Dannebrog.
Har skrevet "Slægten" (maskinskrevet kopi for familien).
Aage blev gift med Inger Marie Hammer den 15 sep. 1915 i Holmens Kirke, København. Inger (datter af Rørd Regnar Johannes Hammer og Fanny Eleonora Hedemann) blev født den 28 jul. 1884 i København; blev døbt den 21 sep. 1884 i Vor Frue kirke, København; døde den 27 jul. 1967. [Gruppeskema] [Familietavle]
|
Generation: 4
8. | Hans Peter Barfod blev født den 11 maj 1834 i Køge; blev døbt den 9 jul. 1834 i Sankt Nicolaj kirke, Køge (søn af Christian Severin Barfoed og Johanne Marie Grouleff); døde den 4 sep. 1892 i Ålborg Kloster; blev begravet den 9 sep. 1892 i Ålborg Almenkirkegaard. Andre begivenheder:
- Beskæftigelse: hospitalsforstander, exam.jur.
- Referencenummer: PS4.5
- Konfirmation: 30 apr. 1848, Ryde kirke, Ringkøbing amt
Notater:
*Exam.jur. 1854, fuldmægtig hos justitsråd Svanenskjold i Nykøbing Sjælland 1855. Skriver i Indenrigsministeriets sekretariat 1861. Redaktør og stifter af Aalborg Posten 1861-65. Amanuensis hos biskoppen i Aalborg og stiftskasserer 1865-92, Hospitalsforstander ved Helligåndshospitalet i Aalborg 1875-92. Udgiver af Søren Kierkegårds papirer.
Hans blev gift med Marie Cathrine Tang den 24 sep. 1868 i Ulfborg Kirke. Marie (datter af Andreas Evald Meinert Tang og Marie Elise (Molly Elise) Fenger) blev født den 9 mar. 1840 i Nørre Vosborg; døde den 2 mar. 1928 i Frydendalsvej 15, Frederiksberg; blev begravet den 9 mar. 1928 i Solbjerg Parkkirkegård 3 afd ltr A. [Gruppeskema] [Familietavle]
|
9. | Marie Cathrine Tang blev født den 9 mar. 1840 i Nørre Vosborg (datter af Andreas Evald Meinert Tang og Marie Elise (Molly Elise) Fenger); døde den 2 mar. 1928 i Frydendalsvej 15, Frederiksberg; blev begravet den 9 mar. 1928 i Solbjerg Parkkirkegård 3 afd ltr A. Andre begivenheder:
- Referencenummer: PS4.6
- Bopæl: Forhåbningsholms Alle
- Bopæl: Frydendalsvej
- Dåb: 26 apr. 1840, Ulfborg Kirke
Notater:
1892 Absalonsgade, Aalborg. 1896 Livjægergade, Østerbro, København, 1900- Frederiksberg.
Københavns Politis registerblade:
Oplysninger om registerbladet
Udfyldelsesdato: 1-11-1895
Personer
Hovedperson:
Marie Cathrine Tang Barfod , 9-3-1840 , Nørre Vosborg
Stillinger: Enkefrue
Barn:
Peter Moe (sic!) Andreas Tang Barfod , 1-6-1883
Adresser:
1-11-1896: Livjægergade 10 , 2.
1-4-1897: Rosenvængets Allé 38 hos Conradsen
1-11-1900: Frameldt
Børn:
- Johanne Marie Tang Barfod blev født den 24 aug. 1869 i Ålborg Vester Ladegaard; blev døbt den 24 sep. 1869 i Budolfi kirke, Ålborg; døde den 27 apr. 1948 i København; blev begravet den 1 maj 1948.
- Andreas Evald Meinert Tang Barfod blev født den 22 jul. 1871 i Ålborg Vester Ladegaard; døde den 10 aug. 1872 i Nørre Vosborg, Ulfborg sogn.
- Molly Elise Birgitte Tang Barfod blev født den 1 feb. 1873 i Ålborg Vester Ladegaard; blev døbt den 9 mar. 1873 i Budolfi kirke, Ålborg; døde den 28 jul. 1929 i Ringkøbing Sygehus; blev begravet den 3 aug. 1929 i Ulfborg kirkegård.
- Anna Tang Barfod blev født den 1 jan. 1875 i Ålborg Vester Ladegaard; blev døbt den 13 jun. 1875 i Budolfi kirke, Ålborg; døde den 13 sep. 1957 i Vanløse; blev begravet den 12 okt. 1957 i Solbjerg Parkkirkegård 3 afd ltr A.
- Peter Christian Kierkegaard Tang Barfod blev født den 9 okt. 1876 i Helligåndsklosteret i Aalborg; blev døbt den 12 nov. 1876 i Budolfi kirke, Ålborg; døde den 29 jan. 1967 i København; blev begravet den 11 feb. 1967 i Solbjerg Parkkirkegård 3 afd ltr A.
- 4. Aage Immanuel Tang Barfod blev født den 2 feb. 1878 i Helligåndsklosteret i Aalborg; blev døbt den 17 mar. 1878 i Budolfi kirke, Ålborg; døde den 6 maj 1956 i Hellerup.
- Poul David Tang Barfod blev født den 20 mar. 1881 i Helligåndsklosteret i Aalborg; blev døbt den 15 maj 1881 i Budolfi kirke, Ålborg; døde den 26 mar. 1968 i Holte; blev begravet den 31 mar. 1968 i Holte, Søllerød kirkegård.
- Peter Noe Andreas Tang Barfod blev født den 1 jun. 1883 i Helligåndsklosteret i Aalborg; blev døbt den 4 jul. 1883 i Aalborg Hospitals kirke; døde den 9 jun. 1952 i Kongens Lyngby, Københavns amt.
|
|
11. | Fanny Eleonora Hedemann blev født den 30 mar. 1860 i København. Børn:
- 5. Inger Marie Hammer blev født den 28 jul. 1884 i København; blev døbt den 21 sep. 1884 i Vor Frue kirke, København; døde den 27 jul. 1967.
|
|
14. | Carl Christian Gammeltoft blev født den 20 sep. 1855 i København, Trinitatis (søn af Jens Christian Juulsgaard Gammeltoft og Cathrine Margrethe Philippine Nimb); døde den 1 feb. 1934 i København; blev begravet i Vestre kirkegård, København. Andre begivenheder:
- Beskæftigelse: Konferensråd, direktør
Notater:
Wikipedia: https://da.wikipedia.org/wiki/Carl_Gammeltoft
Carl Christian Gammeltoft (født 20. september 1855 i København, død 1. februar 1934 sammesteds) var en dansk konferensråd og direktør for De Danske Sukkerfabrikker.
Ungdom
Gammeltoft var søn af skolemand, senere borgmester, etatsråd Christian Gammeltoft og Cathrine f. Nimb. Han blev student fra Metropolitanskolen i 1874 og kom dernæst i handelslære hos et af datidens mest ansete firmaer, H. Puggaard & Co., der var tilknyttet De Danske Sukkerfabrikker. Her tiltrak han Gammeltoft C. F. Tietgens opmærksomhed, som gjorde ham til sin sin udvalgte lærling. Han rejste efter fire år på udlandsophold, hvor han dygtiggjorde sig i de førende handelshuse i Tyskland og England, bl.a. Lloyd i London. Ved sin hjemkomst i 1881 blev han ansat som prokurist i sukkerfabrikkerne, og året efter overtog han som 27-årig Rudolph Puggards stilling som forretningsdirektør.
De Danske Sukkerfabrikker
Gammeltoft var sukkerfabrikkernes merkantile leder, mens G. A. Hagemann var teknisk direktør. Det var det nære samarbejde mellem disse to dygtige mænd, og mellem dem og formanden for fabrikkernes bestyrelse, C. F. Tietgen, der blev afgørende for firmaets succes. Firmaet udviklede sig hastigt under deres fælles ledelse på trods af den almindelige konjunkturkrise i 1880'erne, der ramte landbruget hårdt, og med indførelsen af dansk puddersukker gjordes Danmark tillige selvforsynende med sukker.
Hagemann fratrådte sin stilling som direktør i 1897, mens Gammeltoft fortsatte indtil 1920, da han på grund af sit svage helbred trak sig tilbage som en rig mand. Han fortsatte imidlertid som formand og bestyrelsesmedlem i adskillige bestyrelser. Han var således bl.a. formand i Nye Danskes Kontrolkomité, Kontrolkomitéen for Kastrup Glasværk, Assuranceforeningen samt kurator for Det Kongelige Vajsenhus, næsteformand i Bikubens repræsentantskab og beklæde en række lignende tillidshverv. Gammeltoft overtog i 1927 formandsposten i Bankrådet efter grosserer Harald Klitgaard. Privatbanken befandt sig i disse år i store økonomiske vanskeligheder og måtte foretage en kortvarig lukning, men ved Gammeltofts hjælp kunne banken rekonstrueres. Også sporten viste Gammeltoft interesse. Han havde således i en årrække sæde både i bestyrelserne for Københavns Tennishal og for Boldklubben af 1893.
Gammeltoft var bosat i Slotsholmsgade i København og opførte desuden i 1918 en imponerende sommervilla i Vedbæk, Rosenlund, tegnet af arkitekt Sven Risom. Han var konferensråd, kommandør af Dannebrog af 1. grad og findes gengivet på P. S. Krøyers maleri Fra Københavns Børs
Familie
Carl Gammeltoft giftede sig i 1882 med Henriette Marie f. Herforth, datter af overretsprokurator Christian Herforth. Parret fik tre sønner, læge Svend Aage Gammeltoft, højesteretsdommer Poul Gammeltoft samt Carl Gammeltoft, som ligeledes blev direktør for De Danske Sukkerfabrikker og ægtede en datter af professor Carl Torp. To døtre giftede sig henholdsvis med bankier Paul Hagemann og ingeniør Sverre Malm, søn af den norske veterinærinspektør, Ole Olsen Malm.
Kilder
Kraks Blå Bog 1933
Berlingske Tidende, 2/2 1934
Politiken, 2/2 1934
*Student fra Metropolitanskolen i 1874, dernæst i handelslære hos H. Puggaard & Co., der var tilknyttet De Danske Sukkerfabrikker. Efter fire år i Tyskland og England, blev han 1881 ansat som prokurist i sukkerfabrikkerne, og året efter som forretningsdirektør, hvilket han fortsatte til 1920. Han fortsatte imidlertid som formand og medlem af bestyrelser, herunder formand i Nye Danskes Kontrolkomité, Kontrolkomitéen for Kastrup Glasværk, Assuranceforeningen samt kurator for Det Kongelige Vajsenhus, næstformand i Bikubens repræsentantskab. 1927 formand for Bankrådet. Konferensråd, K af D.
Carl blev gift med Henriette Marie Herforth den 31 jan. 1882. Henriette (datter af Christian Ludvig August Herforth og Christiane Johanne Rée) blev født den 2 aug. 1859 i København, Helligånds sogn; døde den 12 jul. 1933 i Vallerød. [Gruppeskema] [Familietavle]
|
15. | Henriette Marie Herforth blev født den 2 aug. 1859 i København, Helligånds sogn (datter af Christian Ludvig August Herforth og Christiane Johanne Rée); døde den 12 jul. 1933 i Vallerød. Notater:
Henriette Marie Herforth, f. 2. Aug. 1859 i Kjøbenhavn (Helligaands Kb.); g. der 31. Jan. 1882 m. Konferensraad, Direktør for Aktieselskabet De danske Sukkerfabrikker, Carl Christian Gammeltoft (R* D. M.).
|
|